Kom med til FED FREDAG i Molsværket!
Går du i 5.–9. klasse og bor på Mols eller Helgenæs? Fed Fredag i Molsværket er et nyt tilbud fra IF Mols i samarbejde med Molsværket og Molsskolen, hvor I unge overtager Molsværket og fylder det med jeres ideer og fællesskab.
Det er gratis at være med – husk at tilmelde dig her på siden.
Har du en ide til Fed Fredag? Har du lyst til at arrangere en aktivitet? – Alle kan være med til at planlægge, hvad der skal ske. Jo flere ideer jo bedre!
NÆSTE FED FREDAG ER: 12. juni 2026 kl. 18-21.30 Glæd dig til:
· Gratis fællesspisning kl. 18.00
· Forskellige aktiviteter i Molsværket
· Café, hvor man kan købe snacks og drikkevarer
· God stemning og fællesskab:)
Godt at vide:
· Arrangementet er mobilfrit (I skal aflevere jeres telefon i et mobilhotel, når I ankommer. I har adgang til mobilen hele aftenen, hvis I skal ringe hjem eller sende en besked)
· Alkohol og rusmidler er ikke tilladt og medfører bortvisning fra Fed Fredag.
· Arrangementerne bliver løbende dokumenteret til brug på Facebook, hjemmeside og som dokumentation til Nordea Fonden. Hvis man ikke ønsker at der bliver taget billeder af en, kontakt Naya Moll.
· Tilbuddet gælder selvfølgelig også børn og unge, der går på Syddjurs Friskole, som er bosat på Mols og Helgenæs.
Praktisk information til forældre:
· Kontingent, fællesspisning og alle aktiviteter er gratis, da det er støttet af Nordea-fonden og Honoréfonden
· Tilmelding sker via IF Mols’ hjemmeside.
· Børnene registreres ved ankomst og tjekker ud, når de går.
· I som forældre har ansvaret for, hvordan jeres børn kommer til og fra Molsværket til Fed Fredag. De frivilliges ansvar ophører efter 21.30, når arrangementet slutter.
· Har I som forældre lyst til at være en del af Fed Fredag som frivillig eller har I spørgsmål til arrangementet, så kontakt Naya Moll.
Projektet er støttet af Nordea Ung Puls og Honoré Fonden.