Ungdoms- og voksenhold

                       I.F. Mols gymnastikafdeling tilbyder i sæson 2017/18:

Alle hold har opstart uge 36.

Mols Spring (piger og drenge fra 4. klasse ): Mandag kl. 18.30-20.00 i Molshallen
På dette hold laver vi gymnastik i form af både trampolin- og måttespring. Vi skal lave håndstand, kraftspring, flik flak og forskellige saltoer. Vi skal arbejde med styrketræning og smidighedsøvelser, så springene kan blive højere, vildere, flottere og sjovere – men der er også plads til lidt boldspil, stafetter og leg. Vi arbejder på at finde en rytme træner, så der også bliver arbejdet med en rytmisk serie.

Instruktører: Flemming Jørgensen, Jette Boesen & Søren Sørensen
 Hjælpeinstruktør: Maja Maack Gregaard
 
 Parkour fra 7. kl.: Mandag kl. 18.00-19.00 i gymnastiksalen
Få rørt og styrket alle muskler i kroppen på en anderledes og sjov måde. Vi afprøver andre vej hvordan man kan komme fra punkt A til punkt B.
Instruktør:Nicklas Fjeldgaard
Billedresultat for gymnastik tegninger
Motion for de 50+: Tirsdag kl. 16.00-17.00 i gymnastiksalen
Let motion for 50+ med simple øvelser for hele kroppen med fokus på udstrækning og styrke.
Instruktør: Inge SchmidtBilledresultat for gymnastik tegninger
 Rope Skipping fra 3. klasse:  Tirsdag kl 17.00 – 18.15 i Gymnastiksalen.
Sjipning er sjov motion der styrker både kondition og koordination.
Begynderholdet er fra 3. klasse og op, og både drenge og piger kan sjippe med.
Du skal som udgangspunkt kunne sjippe.
Vi skal også øve os på en serie, vi skal vise til forårsopvisningen.
Billedresultat for gymnastik tegninger
Sjippetov kan lånes hos os, eller købes for 50.- Har du dit eget, så tag det med..
Vi glæder os til at se dig
Instruktør: Anne Marie Nykjær og Vicki Bjerring

 

Naturtræning: Torsdag kl. 16.30 – 17.30. Vi mødes i Daaleren, Lyngevej, 8420 Knebel hvis andet ikke er aftalt.

Naturtræning er et nyt hold for voksne og seniorer, også dem der af den ene eller anden grund er fysisk eller mentalt udfordret. Træningen består af bevægelse i forskellige aktiviteter og lege hvor puls, styrke, kropsfornemmelse, samvær, balance og hjerne vil være i fokus. Alle aktiviteter/øvelser passes ind efter den enkeltes kunnen.

Vil du gerne være mere aktiv og ud i naturen, så kom og vær med. Vi skal UD, vi skal BEVÆGE os og vi skal have det SJOVT!!!

Instruktør: Lene Bach Kristensen.

Alle hold tilmeldes og betales via hjemmesiden.