Formiddagsklubben

Formiddagsklubben i i.f. mols er for dig, der ønsker at holde dig sund og i form og samtidig være en del af et fællesskab omkring træningen.

Fire formiddage om ugen har du mulighed for at træne og hygge dig med de andre medlemmer af Formiddagsklubben.

Du får god motion, uanset hvordan din form er, og du får chancen for at prøve forskellige former for træning.

Naturtræning:

Mandag og torsdag fra kl. 9.00-10.00 bruger vi naturen til at komme i form. Træningen tilrettelægges, så alle får udfordringer uanset niveau.

Torsdag kl. 9.00-11.00 er der stavgang. Man kan både gå med eller uden stave i godt selskab med glade mennesker.

Naturtræning og stavgang mødes på Molshallens P-plads.

Bevæg dig for livet:

Tirsdag kl. 10.00-11.30 sætter vi fokus på hele din sundhed. Her skal vi både bevæge os samt tale livsstil og kost.

Åben hal:

Onsdag kl. 8.00-10.30 er hallen og cafeen åben, og der er kaffe på kanden. Her er der mulighed for at bruge hallen til det der er stemning for. Det kunne fx være badminton og bordtennis.

Vi kan også bruge tennisbanerne og petanque banerne – eller komme på en visuel cykeltur…..

Der er mulighed for at købe kaffe og brød og lade snakken gå i cafeen.

Er man ikke lige til det aktive – er det også her der kan hygges med spil, strikketøj eller andet – mulighederne er mange – og næsten kun fantasien sætter grænser.

Kom forbi og få en kop kaffe – det er ganske uforpligtende…

Pris:

Gratis opstart i maj.

Fra 1. juni koster det 79,- kroner om måneden at være medlem af Formiddagsklubben.

Er du medlem af Mols fysioterapi og træningscenter, er Naturtræning med i dette abonnement. Ønsker du at deltage i de andre aktiviteter i Formiddagsklubben, koster det 79,- kroner om måneden.

For yderlig info kontakt Lene Bach Kristensen på:

Mail: lenebachk@gmail.com eller mobil: 24414070